I Frie Midgården har vi valgt at have en fælles madordning. Alle deltager automatisk i ordningen, bla. fordi vi også har nogle sociale intentioner omkring den.
Vi holder faste samtaler med forældrene både før og efter barnet er startet i Frie Midgården, og I kan som forældre altid bede om et møde/samtale med personale eller leder.
Det kan være meget forskelligt hvordan børn reagerer på deres start i institution. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets særlige behov, og det er en god idé, at mor eller far er med de første dage.